Unge vil gerne engagere sig, debattere, tage ansvar og rykke ved verden.
Men det skal ikke nødvendigvis ske på de etablerede præmisser.
Er debatten unuanceret og konfliktfyldt, trækker de unge sig.
Med dette projekt, vil vi give rum til en debat, de unge selv styrer, definerer og kommer styrket ud af.
Gennem undervisningsforløbet RYK Klimaet vil vi klæde unge på til at sætte dagsordenen, tage ordet og debattere de klima-emner, de unge mener, er de vigtigste at finde fælles løsninger på.
På Klima-folkemødet vil unge fra hele landet mødes og sammen med eksperter debattere de emner, de unge gennem undervisning har udvalgt og forberedt til ungescenen i Middelfart.