Af: Gerd Maria May

​

Flere hundrede læsere af Fyens Stiftstidende tog mediet på ordet og sendte spørgsmål om corona til de fynske journalister i løbet af ugerne i foråret 2020, hvor corona-udbruddet lukkede Danmark ned. På redaktionen modtog et hold af journalister spørgsmålene, og tog herefter fat i de relevante eksperter for at finde svar til læserne. Svarene blev trykt i avisen og udgivet digitalt, så alle kunne få glæde af den indsamlede viden.

Spørgsmålene gik fra at handle om, hvorvidt man kunne gennemføre en konfirmation over behovet for håndsprit til en vurdering af, om det var ok at tage på sommerferie i udlandet.

Spørgsmålene handlede generelt om helt nære konkrete ting, den enkelte havde brug for at vide, for at kunne agere korrekt i sit eget liv. Og spørgsmålene førte til en lang række artikler, der dermed tog dækningen af corona-situationen ned fra de mere overordnede linjer til de helt konkrete.

For selvom et spørgsmål kan føles privat, er man ofte ikke den eneste, der står i netop den situation. Mange var i tvivl om, hvorvidt eller hvordan sommerens fester kunne afvikles, om det var ok at tage på ferie udenfor de danske grænser osv. Derfor var svaret på et spørgsmål fra en læser sjældent kun relevant for den enkelte læser, der havde stillet spørgsmålet. Det nye ved at arbejde på denne måde for journalisterne, er primært, at idéerne kommer fra læserne, og ikke fra journalisterne selv. Dagsordenen bliver i højere grad sat af dem, mediet er til for.

En anden fordel ved denne arbejdsgang er, at artiklerne helt naturligt kan inkludere de mennesker, historien som udgangspunkt er relevant for. I stedet for, at det er journalisterne, der finder på situationer og spørgsmål, artiklerne skal handle om eller tage afsæt i, kan man på denne måde også vise, at det er helt konkrete læsere, der er i tvivl om, hvordan de skal agere.

Det bliver altså tydeligt, at mediets rolle i denne sammenhæng er at være der for læserne — og hjælpe dem med de udfordringer, de står med i deres liv.

Læseren der stiller spørgsmålet kan ofte ses i artiklen og kan her forklare baggrunden for spørgsmålet og behovet for viden, der ellers ikke er tilgængelig.

Journalisterne kan så træde ind som den, der via rollen som journalist, kan komme i kontakt med eksperterne og brede den viden ud, der er brug for. Rollefordelingen bliver derfor, at Journalisterne først skal undersøge, hvad der er relevant at researche på og hermed involvere modtagerne i processen, inden der er så meget som skrevet det første komma.

Først når den proces er gennemført, går det traditionelle journalistiske arbejde i gang. Først nu skal der researches, interviewes, faktatjekkes og formidles.

En artikel udarbejdet på denne måde, kan fx se således ud:

Efter to måneder med en lang række spørgsmål fra læserne, spurgte vi dem, hvad de synes om denne form for journalistik. — Og svaret var entydigt: Ja tak — det vil vi gerne have mere af.

Ca en måned efter karantænen blev ophævet, sendte vi et spørgeskema ud for at høre, hvordan fynboerne havde oplevet denne mulighed for at blive involveret i journalistikken — på en konstruktiv måde.

Vi fik svar fra 65 fynboer, der alle havde stillet mindst et spørgsmål til Fyens Stiftstidende i forbindelse med coronaen. det var ikke alle spørgsmål, der blev til en artikel, men alle fik et svar fra en af de journalister, der tog imod.

Vi spurgte blandt andet om, hvorvidt de syntes, at “Spørg os om corona” havde ført til relevant journalistik, de gerne ville læse.

Kun 9,2% svarede, at de ikke syntes, det var relevant, mens hele 72,3% svarede, at de mener, denne type involverende og konstruktiv journalistik fører til relevant journalistik, de gerne vil læse.

Disse svar flugter med de undersøgelser, vi har lavet i forbindelse med et større redaktionelt projekt på Fyens Stiftstidendes redaktion i Middelfart. Her har vi gennem et år arbejdet målrettet med at udvikle og udbrede den involverende og konstruktive journalistik.

Her var resultatet blandt andet en læsertilfredshed i forhold til den lokale dækning, der steg med hele 23% i forhold til niveauet, inden vi gik i gang med denne type journalistik. Og når vi spørger, om vi skal fortsætte med at involvere fynboerne i journalistikken på denne måde, er svaret endnu mere entydigt.

Her svarer hele 92,1% ja tak til, at vi skal fortsætte med at efterlyse spørgsmål hos fynboerne. Kun 1,6% har svaret nej. Inviterer man folk indenfor, lytter efter, hvad de siger, og gør sig umage for at finde de rigtige svar, bliver det ikke kun relevant for den enkelte, men for en stor gruppe.

Har du lyst til at vide mere om denne type journalistik, har jeg netop udgivet en bog med titlen “Fra tårn til torv — Journalistens rolle i den involverende og konstruktive journalistik” — Den kan du se nærmere på her: http://www.universitypress.dk/shop/fra-taarn-til-3828p.html