INVOLVÉR DIT PUBLIKUM I DIN KONSTRUKTIVE JOURNALISTIK





Tre-dages kursus i Odense
1.-3. marts



Lær at involvere dit publikum i din konstruktive journalistik og kommunikation. Gennem kurset vil du få konkret inspiration til og vejledning i, hvordan du udvikler, gennemfører og forankrer involverende og konstruktive projekter i din hverdag.





Kursusbeskrivelse:

Med afsæt i den situation netop du står i, bliver du inspireret og guidet samtidig med, at du bliver undervist ud fra de nyeste metoder og eksempler og skaber et netværk med andre i samme situation som dig.


Kurset tager afsæt i den konstruktive og involverende metode FINT, der har fokus på, hvordan du udvikler og gennemfører dine journalistiske og kommunikative projekter, så fællesskabet bliver inspireret og engageret på en nuanceret måde, der skaber tillid til dig som afsender.

Du vil lære af nogle af dem, der har erfaringer med at udvikle og gennemføre denne type journalistik. Derudover vil vi gennem kurset lave workshops, hvor du får mulighed for at arbejde med et emne, der er relevant for den hverdag, du skal tilbage til efter kurset. Gennem oplæg, inspiration, diskussioner og workshops vil du efter kurset stå med en plan for, hvordan du kommer i gang med din historie/serie eller dit projekt, når du kommer hjem.


For at sikre, at du lykkes, tilbydes alle kursister en personlig sparring efter kurset med fokus på den enkeltes situation.


Derfor skal du tage kurset:

Der er stigende efterspørgsel efter den konstruktive og involverende journalistik over hele landet, på kurset her får du de eftertragtede kompetencer. Du bliver inspireret via en lang række konkrete eksempler på involverende og konstruktiv journalistik, der fungerer lige nu. Du bliver guidet af journalister, der selv har arbejdet med netop denne type journalistik. I løbet af kurset arbejder du med dit konkrete projekt/udfordring og du vil efter kurset have en plan for, hvordan du lykkes med dit projekt. På kurset får du helt konkret hjælp til at rykke dig i den situation, du står i. Din situation definerer om din efterfølgende individuelle sparring skal fokusere på konkret produktudvikling, på udvikling af en større journalistisk serie, på organisationsudfordringer eller på noget helt andet, der er relevant for dig.


Form:

Kurset er bygget som et miks mellem oplæg fra erfarne journalister, indblik i metoder, der virker, diskussioner og sparring på eget projekt. Derudover vil der efter kurset være et digitalt mødested for alle kursisterne som ramme for et fremtidigt netværk. Derudover får alle kursister tilbud om individuel sparring på deres konkrete situation.


Generelt:

Kurset fokuserer på at svare på tre hovedområder: Hvad er involverende og konstruktiv journalistik Hvordan fungerer den involverende og konstruktive journalistik i praksis Hvordan får du succes med den involverende og konstruktive journalistik Kurset bygger på FINT-modellen, der står for Fællesskab, Inspiration, Nuancer og Tillid. Gennem kurset vil du lære fra en række eksperter, der fortæller, hvordan de arbejder med denne type journalistik i praksis. Og de vil sparre med kursisterne om deres projekter og give gode råd til, hvordan de bedst lykkes.


Målgruppe:

Journalister og kommunikatører, der ønsker at arbejde involverende og konstruktivt. Du behøver ikke at have erfaring med denne type journalistik, men har du arbejdet involverende og konstruktivt før, tager vi afsæt der, hvor du er, og bygger ovenpå.


Det praktiske:

Kurset afholdes i Odense på hotel ODEON

D.1.-3. marts

Pris: 9000 kr - Tilskud fra PU på 4050 kr.